Ølklubbene i Stavanger
Tekst: Erling Jensen
Etter første verdenskrig dukket de første ølklubbene opp i Stavanger. Disse ble et stort problem for politiet som ikke maktet å få bukt med problemet. Etter hvert ble det mer enn 50 ølklubber i byen. Sammen med ølet drakk man nafta, rigabalsam og kamferdråper.
Ølklubben Cordial lå i Klausegata 2, Hjemmet lå på Jorenholmen, Svithun i Verksgata 7, Merkur i Sølv-berggata 4, National i Rosenkildegata 9, Samfundet i Klausegata 2 og Fiskernes forening på Skagen. I Øvre Holmegate lå ølklubben Harmonien. Her ble det i 1922 konfiskert 281 flasker øl, hvor en del av flaskene var fylt med sprit. Stavanger ældre sjømænds klub ble stiftet i august 1921. Klubben hadde tilhold både i Rosenkildegata og i Smalgangen 2. Årskontigenten var to kroner. Formaalet var at skaffe medlemmerne et glas øl paa lovlig maate. I Nordbøgata 4 lå ølklubben med det flotte navnet Stavanger tekniske og merkantile forening.
Det var også ølklubber i Kongsteinsgata, Verksgata, Bakkegata, Andabakken, Øvre Strandgate, Arneageren mm.
Neptun var en klubb som holdt til i Jorenholmsgata 4. I 1924 hadde klubben 302 medlemmer. De betalte 50 kroner pr. måned i husleie. I 1924 ble seilmaker Oluf Knudsen tiltalt for ulovlig salg av øl og brennevin i klubben. Han fikk 45 dagers fengsel og måtte betale 50 kroner i saksomkostninger. Han erklærte seg ikke skyldig.
Stavanger Aftenblad publiserte følgende artikkel 6. juni 1924:
Faldgruberne Og deres ofre.
En mor forteller: Min 20 aar gamle gut bragtes igaar hjem fra en ølklub i en tilstand, som jeg nødig vil beskrive nærmere. Kamerater, som hadde faat kjendskap til og vane paa ølklublivet, drog ham med sig ind i en klub. Og nu skal jeg paa mine gamle dage ha den bitre sorg at se min gut betræ dranker.-stien.
- Det er nærmest bare en mor, som kan fuldt ut forstaa, hvad jeg lider. Er det da ingen raad med disse buler, hvor man bare ikke faar øl, men ogsaa andre og meget værre drikkesaker. Jeg har under en visit i en slik klub faat et glimt av livet der. Det er rent ut rædselsfuldt. Stellet og opførselen der be-tegner en menneskelig nedværdigelse, som man ikke skulde tro var mulig i vor tid. Er virkelig politiet avskaaret fra at rydde op i al denne uhumskhet?
Jag maatte svare, at klubberne kan eksistere, fordi der er et hul i vor lovgivning, og saa længe de ikke generer naboerne, og der ikke begaas forbrydelser i disse skumle lokaler, kan politiet litet ut-rette. Men politiet skal vite, at opinionen kræver, at der skal føres et energisk opsyn med disse fald-gruber, og at man ikke lægger fingrene imellem, naar den lyssky trafik kommer utenfor lov-
grænsen. Forøvrig maa De huske, tilføiet jeg, at slike drikkebuler slet ikke er noget nyt i vor by. Var det bedre under samlagstiden? Ældre folk vil nok huske, at bulerne hadde vi ogsaa da. Ogsaa da blev unge mænd førte ind i faldgruberne og endte som vrak. Ogsaa da hadde vi koneplagere, som drak op fortjenesten og kom hjem i en saadan tilstand, at hustru og barn maatte fly paa gaten, for at undgaa det rasende menneske.
Men et bør gjøres , sa den gamle kvinde: La navnene paa de huseiere, som leier ut til ølklubberne, komme i aviserne. La dem og ølklubs-medlemmerne bli brændemerket av opinionen. Likesaa de firmaer og selskaper, som støtter uvæsenet ved at staa i forretningsforbindelse med ølklubberne.
Den sorgbetyngede, harmfyldte kvinde endte med følgende: Fik jeg nogen hundrede kvinder med mig, skulle jeg gaa storm paa bulerne og rydde dem alle sammen, ogsaa de "fine" av sorten, hvor floshatherrerne dominerer. Og koneplagerne, disse herrer, som er saa gemytlige i sin forening eller i sin klub, men hjemme er brutale, ja endog mishandler sin hustru og er en rædsel for sine barn, de burde selv faa føle en omgang. Sæt dem i avisen! S. A.
1. oktober 1924 kom det en ny lov. Det ble forbudt å drive med denne virksomheten.
Kilde: Skaal Stavanger! Erling Jensen. Allmennforlaget 2019.
