Borgens Folkekjøkken
Tekst: Erling Jensen
Borgens Folkekjøkken lå i Kvitsøygata 15 i Stavangers østre bydel. Det var Christian Borgen som åpnet foretaket 1. november 1912. Han eide også hermetikkfabrikken The C. Borgen Packing Co. Bestyrerinne ved folkekjøkkenet var Helene Moe.
Stavanger Aftenblad hadde en artikkel 2. november 1912 i forbindelse med åpningen:
Da Aftenbladet for en tid tilbage fortalte, at fabrikeier Borgen vilde opføre et folkekjøkken i forbin-delse med den nye hermetikfabrik i østre bydel, var der mange, som rystet vantroende paa hodet og nævnte noget om luftkasteller. Men de, som gjorde det, kjendte ikke hr. Borgen ret. Luftkastellet er nu blit til virkelighed og fik sin indvielse igaar, idet hr. Borgen havde indbudt de forskjellige arbeidschefer i omegnen til sammen pressens repræsentanter at bese de nye lokaler.
Man blir imponeret, naar man kommer ind i den store hal, som med kjøkken, anretningsrum og
oplagsrum tilsammen dækker en gulvflade af ca. 1200 kvadratmeter. Spisehallens vægge er holdt i rødt og grønt, og loftet er lyst fernisseret. Over gulvet ligger et lyst linoleum. I den ene langvæg er anbragt en række store, rundbuede vinduer, ligesom salen ogsaa faar overlys fra et stort tagvindu. Langs den anden langvæg løber et galleri, hvor der ogsaa er anbragt nogen borde, og hvor musiken kan ha plads i tilfælde af, at lokalet blir benyttet til koncerter eller lignende. Lige ved indgangsdøren findes en vaskeservant med sæbe og haandklær. Og rundt om i den store sal er anbragt en række større og mindre borde med skinnende hvide marmorplader. Serviset er meget pent. Hr. Borgen hævder nemlig, at de mange arbeidere, for hvem folkekjøkkenet er oprettet, ikke skal faa indtryk af, at det er nogen sekundastel - "det er altid godt nok til dem." Nei, det skal være førsteklasses, forat de skal føle sig tilfreds.
I kjøkkenet hvis gulv er belagt med cementfliser, er en stor, moderne komfyr, maskin for tilberedning af fiskeboller og kjødkager osv. osv. Det er nemlig meningen, at der ogsaa skal bli anledning til at afhente færdig middagsmad. Ved siden af kjøkkenet ligger de forskjellige oplagsrum, anretningsrum etc. - alt ordnet paa en meget praktisk maade for i størst mulig grad at lette arbeidet.
Ude i spisehallen vil alle byens blade bli udlagt, en del Kristianiablade og af hensyn til de uden-landske arbeidere dansk "Politiken" og tysk "Berliner Tageblatt". Ved de industrielle bedrifter i Folke-kjøkkenets nærmeste omgivelser arbeider nemlig ikke mindre end 3000 - 4000 arbeidere, hvoraf ikke saa faa danske og tyske.
Idet fabrikeier Borgen bød gjesterne velkommen tilbords - der servertes delikate smørrebrød etc. - udtalte han, at alle arbeidere derinde, ogsaa ved de andre fabriker, havde samme adgang til folke-kjøkkenet som hans egne og vilde faa samme behandling. Kjøkkenet var oprettet for at gjøre det mulig at faa stabilere arbeidsforhold ved fabrikerne i Lervig, og han haabet, at alle chefer vilde bidra hertil.
Fabrikeier Wesnes takket paa gjesternes vegne for indbydelsen og udtalte haabet om, at den
prægtige institution vilde komme til at svare til sin hensigt og opfylde de haab, man stillet til den. I aften gir hr. Borgen fest i lokalet for sine arbeidere, og imorgen aabnes kjøkkenet for almindelig trafik.
Tidligere Borgens Folkekjøkken som den opprinnelig så ut. Som man ser er toppen av fasaden
bygget som "kulisse". I dag er det oppført en ny etasje på bygningen. Bygningen er i dag vernet. Foto: Halvor Sivertsen.
Tross disse gode forsetter ble Borgens Folkekjøkken dessverre ingen suksess, og allerede i oktober 1913 ble det nedlagt.
Kilde: Skaal Stavanger!, Erling Jensen, Allmennforlaget 2019.
